Nye forslag fra skatteministeren indebærer betydningsfulde ændringer af skattelovgivningen

1. Begrænsning af adgangen til succession ved overdragelse af aktier
2. Begrænsning af rentefradrag (renteloft og EBIT-regel)
3. Ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger
4. Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter
5. Nedsættelse af loftet for fradragsberettigede indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension fra årligt DKK 100.000,00 til DKK 55.000,00.
6. Indførelse af lønsumsafgiftspligt for aflønning i aktier og købe- og tegningsretter til aktier m.v.
7. Ophævelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandling m.v.
8. Afskaffelse af multimediebeskatningen 

De bebudede lovforslag om begrænsning af underskudsfremførsel og transfer pricing er endnu ikke fremsat.

1. Begrænsning af adgangen til succession ved overdragelse af aktier

Efter de gældende regler i aktieavancebeskatningsloven er der mulighed for at overdrage aktierne i en virksomhed til nære familiemedlemmer, nære medarbejdere m.v. ved succession.

Succession indebærer, at der ikke sker beskatning i forbindelse med selve overdragelsen,men at køber indtræder i sælgers skattemæssige forpligtelser. Dermed udskydes beskatningen, indtil aktierne sælges eller overdrages til personer, som ikke er successionsberettigede. Reglen har til formål at forhindre likviditetsdræn ved generationsskifter.

Det er en betingelse, at den enkelte overdragelse udgør mindst 1 % af aktie- elleranpartskapitalen, og at selskabet ikke er en såkaldt pengetank.

En pengetank er defineret som et selskab, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom. Vurderingen af, hvornår der foreligger en pengetank, er objektiv. Der kan ikke ske succession, hvis mindst 75 % af selskabets indtægt eller aktiver vedrører pengeanbringelse eller udlejning af fast ejendom.

Tilsvarende regler gælder efter dødsboskatteloven ved udlodning til nære familiemedlemmer, nære medarbejdere m.v. fra et dødsbo.

Det er nu foreslået at genindføre den oprindelige sats på 25 %. Dermed vil regelsættet i højere grad afspejle det oprindelige formål, som var, at der ikke skulle kunne ske succession ved overdragelse af aktier, der reelt har karakter af passiv pengeanbringelse.

I dødsboskatteloven, virksomhedsskatteloven, pensionsbeskatningsloven og lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto er der regler med samme afgrænsning af virksomheder med finansielle aktiver som i aktieavancebeskatningsloven.

Det er foreslået, at 75 %-grænsen i disse regler også sættes ned til 25 %. 

2. Rentefradragsbegrænsning (Renteloft og EBIT-regel)

Det er foreslået at fastfryse beløbsgrænsen i forhold til den maksimale beskæring af selskabers fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter, således at selskaber kan fradrage nettofinansieringsudgifter op til 21,3 mio. kr. (uden regulering), mens nettofinansieringsudgifter derudover undergives en fradragsbeskæring. Beløbsgrænsen svarer til den nuværende grænse.
Forslaget indebærer således, at den årlige regulering – der dog pt. er suspenderet til og med indkomståret 2013 – afskaffes permanent.

Det er desuden foreslået, at gevinst og tab på terminskontrakter skal medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifter, hvis:

- den skattepligtige driver næring ved køb og salg af fordringer og finansiellekontrakter, eller
- den skattepligtige driver næringsvirksomhed ved finansiering, eller
- medkontrahenten er koncernforbundet med den skattepligtige.

3. Ophævelse af skattebegunstigelsen for medarbejderaktieordninger

Det er foreslået at ophæve regelsættet om de generelle medarbejderaktieordninger pr. 1. januar 2012 og regelsættet for de individuelle medarbejderaktieordninger med virkningfra den 21. november 2011.

Det vil sige, at beskatning af aktier, købe- og tegningsretter skal ske i overensstemmelse med det skatteretlige udgangspunkt, idet købe- og tegningsretter dog kan beskattes på tidspunktet for udnyttelse af købe- og tegningsretten.

Afskaffelsen af skattebegunstigelsen af medarbejderaktieordninger indebærer, at ansatte, der modtager aktier, skal medregne værdien af det modtagne vederlag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal ske for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne aktier m.v. Beskatningen skal ske som løn (personlig indkomst) og der pålægges arbejdsmarkedsbidrag.

Beskatningsgrundlaget for aktier udgør markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet. 

4. Skattekreditter for forsknings-og udviklingsaktiviteter

Det er foreslået, at selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, skal have mulighed for at få udbetalt negativ skat, såkaldte skattekreditter, af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Herved styrkes virksomhedens likviditet i den fase, hvor forsknings- eller udviklingsaktiviteterne endnu ikke har resulteret i indtægter for virksomheden.Virksomhederne har typisk underskud i denne periode.

Ud over likviditetsfordelen vil virksomhederne få større tilskyndelse til at iværksætte forskning og udvikling ved, at de er sikre på at få skatteværdien af forsknings- og udviklingsudgifterne, også selv om virksomheden ikke sidenhen giver overskud.

En eventuel resterende del af årets underskud fremføres som efter gældende ret til modregning i eventuelle fremtidige overskud.

Efter den foreslåede ordning kan en virksomhed højst få udbetalt 1,25 mio. kr. årligt svarende til 25 % af forsknings- og udviklingsudgifter på 5 mio. kr. Dette loft over udbetalingerne gælder dog samlet set for sambeskattede selskaber og konstruktioner af selskaber og personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, der kontrolleres afsamme person.

Aktiviteterne omfatter også leasing af driftsmidler m.v. til brug for forskning og udvikling. 

***

Du er velkommen til at kontakte advokat Rasmus Mehl på telefon 2712 0263 eller pr. e-mail: rm@klaradvokater.dk, hvis du ønsker at høre nærmere om, hvad de fremsatte lovforslag kan betyde for dig.

23. november 2011