Vi er glade for at kunne bringe dig den allerførste udgave af KLAR Update. Her bringer vi løbende nyheder, artikler og deler ud af vores erfaringer.
Vi sender KLAR Update ud ca. seks gange om året. Vi vil meget gerne i dialog med dig. Derfor er du velkommen til at kontakte os med spørgsmål, feedback eller hvad end du måtte have på hjerte.
Vi er en anderledes åben advokatvirksomhed. Det håber vi du kan mærke når du læser vores Updates.
Et af vores primære arbejdsområder er internetjura, hvor vi arbejder med virksomheder over hele Danmark. Her er
Kristian og
Jesper specialister. Kristian og Jesper følger løbende tæt med i den juridiske udvikling på området og kender de praktiske problemstillinger gennem en tæt dialog med eksisterende og potentielle kunder.
Regelgrundlaget for internettet udvikler sig løbende. Fx er der vedtaget nye regler for brug af cookies på internettet. Mange virksomheder frygter, at reglerne kan føre til en forværring af brugeroplevelsen, hvilket i sidste ende kan betyde fald i indtjeningen. Det kan især ramme e-handelsvirksomheder, der ikke får implementeret reglerne optimalt.
En cookie er et stykke tekst, som gemmes af en brugers webbrowser ved besøg af en side på internettet. En cookie kan fx bruges til at huske hvad brugeren har placeret i indkøbskurven, men også til såkaldt adfærdsbaseret markedsføring, hvor brugerens adfærd på hjemmesiden detekteres og gemmes. Dataene kan bruges til målrettet markedsføring, i praksis ofte på tværs af hjemmesider. De nye regler træder i kraft d. 25. maj 2011, men allerede nu har IT- og Telestyrelsen sendt et udkast til de nye regler i høring.
Det store spørgsmål er hvilke krav til brugerens samtykke, de nye regler kommer til at stille. Kristian har skrevet et indlæg om netop den problemstilling og hvorvidt det er nødvendigt for brugeren at acceptere hver eneste cookie med et museklik. Du kan læse indlægget:
"Cookies og regler: Er et klik nødvendigt?" her.
Hvis du har spørgsmål til de nye cookies-regler er du velkommen til at ringe til Kristian på 7228 9105.
Siden sidst
... har Peter bl.a. rådgivet om indgåelse af en outsourcingkontrakt mellem et pengeinstitut og en serviceprovider vedrørende håndtering af en større pantebrevsportefølje
... har Søren haft travlt med en række store ejendomssager; bl.a. udarbejdelse af en standardlejekontrakt til brug for udlejning af kontorlejemål, overdragelse af en erhvervsejendom, en principiel sag om fortolkning af reglerne omberegning af byggesagsgebyrer, en retssag om omfang af infrastruktur i et nyudviklet boligområde og diverse sager om servitutter og regulering afgrundejerforeninger
... har Jesper deltaget i sit første møde som nyt medlem af Danske Advokaters IP-fagudvalg. Jesper arbejder for tiden blandt andet med en retssag vedrørende krænkelse af patentrettigheder, som skal forhandles i Sø- og Handelsretten senere i år.
... har Kristian færdiggjort et større projekt for en internetbaseret jobportal, der stod foran international ekspansion. Projektet omhandlede især brug af persondata til målrettet annoncering og overholdelse af særregler om markedsføring af bl.a. alkohol.
-0-
Har du spørgsmål er du mere end velkommen til at ringe til os på 72289100 eller se nærmere på vores hjemmeside klaradvokater.dk.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.